Behandling af slidgigt i foden:
Behandling af “slidgigt” i foden omfatter en række forskellige tiltag.
Betegnelsen “slidgigt” er egentlig misvisende, da der ikke er tale om en inflammatorisk bindevævslidelse, som de egentlige gigttilstande. For nemheds skyld, anvendes “slidgigt” dog i det følgende.
“Slidgigt” (artrose, osteoartrose) betegner degenerative forandringer omfattende et led, inklusiv ledbrusk, underliggende knogle, ledkapsel, ledbånd, synovialmembran og relaterede muskler.
Slidgigt opstår som følge af langvarig eller uhensigtsmæssig belastning af leddet, og starter med påvirkning af ledbrusken. Senere i forløbet vil knogle og andre strukturer kunne påvirkes.
Slidgigt inddeles i “primær” og “sekundær” form:
- Primær (“idiopatisk”): Slidgigten opstår uden forudgående påvirkning. Denne form har en betydelig arvelig komponent. Stort set alle vil med alderen udvikle slidgigt i et eller flere led, dog med varierende symptomintensitet
- Sekundær: Ved sekundær artrose opstår slidforandringerne som følge af andre udløsende faktorer. Fælles for disse er, at de påvirker leddet, så dettes funktion ikke længere er optimal. Eksempler på udløsende faktorer er tidligere traume (fraktur, ledbåndsskader m.v.), instabilitet eller instabilitet i leddet, eller inflammatoriske tilstande, som f.eks. leddegigt (rheumatoid artrit) m.v.
Symptomer på slidgigt i foden:
Slidgigt i foden opleves typisk med symptomer, der varierer i intensitet og udbredelse:
- Smerter
- Stivhed
- Hævelse (evt. rødme og varme)
- Bevægeindskrænkning
- Fejlstilling
- Instabilitet
- Funktionstab
- “Skurren”, lyder fra leddet
- M.v.
Smerter opleves indledningsvist primært ved belastning, og følger typisk den klassiske smerte-triade: Smerter/stivhed ved igangsætning -> færre smerter når man er i gang -> tiltagende smerter ved vedvarende belastning.
Årsager:
Slidgigt i foden er oftest en følge af tidligere traume (f.eks. fraktur), fejlstilling, instabilitet eller inflammatoriske processer (leddegigt m.v.). “Primær” slidgigt, som er den mest almindelige form i f.eks. knæ og hofte, er således sjælden i foden. En enkelt undtagelse er storetåens “grundled”, dvs. leddet mellem den inderste tå-knogle (phalanx) og yderste mellemfodsknogle (metatarsal), hvor der hyppigt ses slidforandringer uden de nævnte årsager.
Behandling af slidgigt i foden:
Slidgigt i foden og slidforandringer generelt, kan ikke fjernes som sådan. Dog kan man i mange tilfælde lindre og begrænse et eller flere af symptomerne. Kiropraktisk behandling består i at smertelindre, opretholde/bedre leddets bevægelighed, og dermed vedligeholde funktionsevnen og begrænse processen med udvikling af yderligere symptomer. Behandling vil endvidere bestå af grundig information om forholdsregler, samt instruktion i specifikke træningsøvelser, der vedligeholder funktionsevnen gennem bevægelighed og muskelstyrke.
Ved markante smerter kan det være relevant at tage smertestillende medicin. Er du i tvivl om brugen, spørg da din kiropraktor eller læge til råds.