Kinesiotape / sportstape ved kiropraktoren

KiroUltra.dk anvender Kinesiotape ® / sportstape som en del af behandlingen af visse problemstillinger, herunder muskelspændinger, sportsskader m.v.

Kinesiotape / sportstape kan anvendes i mange sammenhænge. Kinesiotape ® er udviklet af Kenzo Kase, en japansk kiropraktor. Tapen er elastisk og fremstillet af naturprodukter, og afviger derfor fra traditionel sportstape som i mange udgaver er uelastisk.

 

Kinesiotape / sportstape, sportstape skulder, sportstape knæ, sportstape skade, sportstape behandling, kinesiotape skulder, kinesiotape knæ, kinesiotape behandling, kinesiotape skade

 

Virkning af tape:

Kinesiotape / sportstape anvendes på en lang række problemer, herunder

– akutte sports- og overbelastningsskader,

– kroniske smerter i det meste af bevægeapparatet (f.eks. som følge af skulder-impingement, ledbåndsskader i knæet, problemer med hold i ryggen m.v.),

– blødning/hævelse i muskler m.m.

Måden kinesiotape eller sportstape virker på, er forskellig. Elastisk tape giver langt mindre mekanisk støtte (de det giver efter), end uelastisk tape. Elastisk tape virker dog i mange tilfælde ofte gennem andre mekanismer end rent mekanisk støtte. Bl.a. vil elastisk tape når det sidder på huden, give et lille træk når det pågældende kropsområde bevæges. Dette påvirker kroppens taktile receptorer, der hele tiden fortæller vores hjerne om stilling, belastning, uhensigtsmæssig bevægelse m.v. Tesen er derfor, at bl.a. kinesiotape medvirker til at kroppen ubevidst, gennem de taktile inputs, tilpasser stilling og bevægelse. Når tapen sidder på et bestemt område og udøver træk i en bestemt retning, kan den derfor anvendes til at påvirke specifikke bevægelser m.v.

Behandling med kinesiotape/sportstape hos KiroUltra:

Hos KiroUltra.dk anvendes tapen som supplement til øvrige behandlingstiltag. Tapen står således aldrig alene i behandlingen. Det skal nærmere ses som “et af redskaberne i værktøjskassen”.

Behandlingseffekten ved brug af sportstape er variabel. Indtil videre er den forskningsmæssige evidens omkring effekt, sparsom. Af samme grund vil kiropraktoren altid udføre grundig undersøgelse, diagnostik og behandling af dit problem, og sportstape vil altid kun være et supplement i behandlingen. Imidlertid er det vores erfaring, at ved visse problemstillinger kan behandlingen med fordel suppleres med brug af sportstape.

 

Du kan læse mere om Kinesiotape her.