Ondt i skulder? – Diagnose og behandling:

Skuldersmerter eller skulderskade?  Brug for skulderøvelser eller genoptræning? Læs om skader i skulder og skulderproblemer, og hvad kiropraktoren kan gøre for dig.

ondt i skulder skuldersmerter artrose slidgigt

 

Ondt i skulder dækker over en lang række årsager og problemstillinger. Udover selve skulderleddet, benævnes “skulderen” ofte som området foran, bagpå, på ydersiden eller ovenpå den region, der forbinder arm med ryg og nakke. Skulderblad, en lang række muskler og sener, nakke og rygsøjlens led, slimsække, ledkapsel og knogler er alle komponenter i skulderen.

For at sikre den rette behandling hvis du har ondt i skulderen, er det derfor vigtigt at få stillet den rette diagnose, og kiropraktoren kan gennem grundig undersøgelse, og ofte ved hjælp af muskuloskeletal ultralydsscanning hjælpe med at stille diagnosen. Scanning af skulderen er ofte af stor værdi, da problemer i denne region ofte skyldes påvirkning af sener, muskler, slimsække m.m., som kan fremstilles ved hjælpe af scanning. Når diagnosen er fastlagt kan behandlingen målrettes, og afhængig af årsagen til dine skuldersmerter, kan manuel behandling, specifikke skulderøvelser, eller ofte en kombination af disse være løsningen.

Skuldersmerter kan have mange årsager, f.eks.:

  • Overbelastning, pludselig eller længerevarende
  • Sportsskader
  • Traumer (fald, træk, vrid, fraktur m.m.)
  • Manglende, uvant eller forkert brug af skulderens muskulatur
  • Andre sygdomme, f.eks. sukkersyge, leddegigt m.v.

Bemærk at smerter i skulder og skulderåg også kan skyldes problemstillinger i f.eks. arm,  lænd eller nakke. Et tilsyneladende skulderproblem kan således være pga. et problem lokaliseret et andet sted, og omvendt kan symptomer i andre områder have oprindelse i skulderen.

Du kan læse om forskellige skulderproblematikker ved at vælge i menuen eller nedenfor. Du er også velkommen til at kontakte KiroUltra eller bestille tid online til undersøgelse og behandling.

Du kan også læse mere om skulderproblemer på Kiropraktorguide.dk