Gode råd ved smerter: RICE(M)/POLICE-princippet, “smertetrappen”, akutte eller kroniske smerter.

Bemærk: Oplysninger på denne side må ikke betragtes som udtømmende, ligesom det på baggrund af informationer på denne side ikke kan afgøres om dine smerter kræver tilsyn af læge. Er du i tvivl, eller har du stærke smerter, bør du derfor opsøge kiropraktor, egen læge, vagtlæge eller skadestue.

Nedenfor kan du læse nogle gode råd ved smerter.

Generelt om smerter

Tilgang og forholdsregler i forbindelse med smerter, beskrives her primært ud fra en biomekanisk indgangsvinkel, dvs. smerter som er relateret til bevægeapparatet, og som kan undersøges/behandles af din kiropraktor.

Smerter kan dog have mange årsager. Herunder kan nævnes traume (slag, tryk, vrid m.m.), overbelastning, patologi i organer/kredsløb/immunsystem, infektion m.m. Herudover kan smerter skyldes forgiftning (alkohol m.m.), eller have psykisk årsag.

Ved problemer i bevægeapparatet kan man ofte opleve såkaldt “refererede smerter” (referred pain). Disse smerter er populært sagt smerter, der føles ét sted, men har oprindelse et andet sted. Eksempler herpå er f.eks. spændinger i skuldermuskler, der stråler ud i armen. Et andet eksempel er galdesten, der kan give smerter omkring højre skulderblad eller skulderregion.

RICE(M)/POLICE: Akutte smerter i bevægeapparatet

Har du akutte smerter, opstået efter f.eks. slag, vrid, stræk o.lign., bør du hurtigst muligt behandle efter RICE(M)-princippet. Groft sagt, kan RICE(M) sidestilles med det nyere begreb “POLICE” (Protect, Optimal Loading, Ice, Compression, Elevation). Bemærk, at evidensen bag anbefalingerne ikke er solid. Dog bør man som tommelfingerregel indledningsvist beskytte det skadede område fra at få en ny skade (“Protect”), og kun belaste det i et omfang, der ikke hæmmer helingen (“Optimal Loading”). Desuden kan kompression og nedkøling virke smertelindrende.

  • R: “Rest” (aflastning): Hold det skadede område i ro.
  • I: “Ice” (is/nedkøling): Køl det skadede område ned hurtigst muligt. Kuldepåvirkning har i den akutte fase en smertelindrende effekt, og nedsætter samtidig blodgennemstrømningen i området. Sidstnævnte er med til at dæmpe inflammationsprocessen. Brug f.eks. en ispose eller en pose frosne grøntsager. Husk at lægge et stykke klæde mellem huden og isposen, f.eks. et viskestykke. Dermed undgår du frostskader i huden.
  • C: “Compression” (kompression/tryk): For at mindske hævelse bør du lave en let kompression af det skadede område. Uden på isposen kan du derfor vikle en elastikforbinding eller lign. rundt om det skadede område. Husk at forbindingen må ikke være for stram!
  • E: “Elevation” (Løft det skadede område): For at begrænse hævelse som følge af væskeansamling, blødning osv., bør du hæve det skadede område. Man siger at området bør hæves over hjertets niveau. Dog kan det ved f.eks. en ankelskade være nyttigt at lægge foden op på f.eks. en skammel, i stedet for at have den på gulvet.
  • M “Mobilization” (mobilisering, bevægelse): Hurtigst muligt efter din skade (afhængig af skadens omfang), bør du begynde at lave let bevægelse af det skadede område. Tanken bag hurtig mobilisering er at begrænse arvævsdannelse og funktionsindskrænkning. Start med små bevægelser, og undgå vægtbæring eller belastning i øvrigt. Opsøg i øvrigt din kiropraktor for at få vejledning om genoptræning og gradvist øget belastning. Bemærk: Har du mistanke om fraktur, bør du ikke bevæge området. Søg i stedet omgående kiropraktor eller læge, så det nærmere kan undersøges om noget er brækket.

Smertetrappen

Smerter kan inddeles på flere måder – akutte eller kroniske, og efter type – nociceptive eller neurogene. Nociceptive smerter skyldes aktivering af noci-/smertereceptorer ved frigørelse af kemiske stoffer som følge af skade i vævet. Nociceptive smerter beskrives ofte som “dybe” og “murrende”. Neurogene (“nerve-“) smerter er smerter, der er relateret direkte til skade på nervesystemet. Neurogene smerter beskrives som “brændende/sviende”, “stikkende”, eller “jagende”.

Bemærk at nedenstående kun må opfattes som en skitse, og du bør altid konsultere en specialist hvis du har kraftige eller vedvarende smerter. Bemærk også at kiropraktorer ikke kan udskrive receptpligtig medicin, men rådgive omkring ikke-receptpligtig smertestillende midler (analgetika).

Princippet i smertetrappen er, at man forsøger med det svagest mulige middel først. Opnås ikke en ønsket effekt af dette, forsøges evt. med et andet middel i samme gruppe. Alternativt kan man forsøge et stærkere middel. Dernæste kan forsøges en kombination med et svagere middel. Husk: Søg vejledning ved læge for information om smertestillende.

Smertetrappen Gode råd ved smerter

Akutte smerter, f.eks. efter traume

  • Lette smerter: antipyretiske analgetika
    • Acetylsalicylsyre
    • Andre NSAID
    • Paracetamol
  • Moderate smerter: antipyretiske analgetika, kombinationspræparater (kombinationer af acetylsalicylsyre/paracetamol og opioid, f.eks. kodein) eller tramadol.
  • Stærke smerter: Opioioder
    • Morfin
    • Metadon
    • Oxykodon
    • Kodein
    • Tramadol
    • m.m.

Kroniske smerter

Ved kroniske smerter er det vigtigt at følge smertetrappen, idet de smertestillende midler kan forårsag bivirkninger. Vigtigt er det også, at behandlingen bygger på en fast dosering, der kan justeres/suppleres ved behov. Ved kroniske smerter er det vigtigt at opsøge specialist for at afdække årsagen til smerterne, samt at få den korrekte smertedækning. Kiropraktoren kan vurdere om det er nødvendigt at opsøge læge.

Kroniske smerter kan behandles med de midler, der er nævnt under “Akutte smerter”. I tillæg hertil, kan man anvende de såkaldte “sekundære analgetika”, deromfatter antidepressiva, antiepileptika og lokalanalgetika. Sekundære analgetika anvendes ofte med succes ved neurogene smerter.

Du kan få flere gode råd ved smerter hos Smertelinien.

Kilde: Basal og klinisk farmakologi, Kampmann J. P., m.fl., FADL’s Forlag, 1999.