Behandling af hælspore
KiroUltra tilbyder effektiv behandling af hælspore og svangsenebetændelse!
Svangsenebetændelse (plantar fasciitis / fasciitis plantaris) og hælspore forveksles ofte, som værende det samme. Svangsenebetændelse / Plantar fasciitis betegner dog en irritationstilstand i svangsenen, der løber på undersiden af foden, fra hælbenet til forfoden. “Betændelse” og endelsen “-itis” er unøjagtige, da dette beskriver hhv. en betændelse og inflammationstilstand. Tilstanden er dog ikke forbundet med bakteriel betændelse, og der er ikke nødvendigvis aktiv inflammation tilstede.
Hælspore er en følgevirkning af langvarig overbelastning af svangsenens hæfte på hælbenet. Herved opstår forkalkning af svangsenens hæfte på knoglen, hvilket efterhånden kan sidestilles med knogledannelse i form af et “næb” eller en “spore”.
Symptomer:
Plantar fasciitis – og senere hælspore – udvikles gradvist, og viser sig som tiltagende ømhed under foden, umiddelbart foran hælens trædepude, og ofte lidt ind mod indersiden af foden. Ømheden viser sig typisk under gang eller løb, men kan udvikles til morgenstivhed og -smerter i området. Der er typisk trykømhed i området. Ømheden/smerterne kan evt. efterhånden stråle fremad på fodens underside.
Årsager:
Lidelsen skyldes overbelastning af svangsenens hæfte på hælbenet, oftest i forbindelse med øget traktion over længere tid. Der behøver ikke være en specifik hændelse, der udløser smerterne. Dog kendes følgende disponerende faktorer;
- Platfod og over-pronation ved gang eller løb
- Pludselig stigning i varighed, distance eller skift til hårdt underlag ved løb.
- Hulfod
- Brug af fodtøj, der ikke støtter den mediale svangbue eller mangler støddæmpning
- Overvægt
- Gigtsygdomme, f.eks. Mb. Bechterew
Behandling af hælspore og svangsenebetændelse:
KiroUltra udfører ultralydsscanning, der nemt kan påvise svangsenebetændelse eller hælspore. Svangsenebetændelse og hælspore behandles ofte med chokbølge-terapi, der for de fleste har rigtig god effekt. Herudover suppleres typisk med styrke- og udspændingsøvelser og anden bløddelsbehandling. Ved nedsat bevægelighed i fod- og ankelled anvende desuden ledfrigørende behandling. KiroUltra anvender også tape til aflastning af svangen.
Er årsagen relateret til fejlstilling i foden under gang eller løb, er det væsentligt at anvende passende fodtøj, der giver den korrekte støtte. God støddæmpning er desuden vigtigt. KiroUltra vejleder omkring de rette indlæg, og udfører gang- og løbestilsanalyse, der kan vurdere om der bør foretages ændringer omkring fodtøj m.v.