Behandling af slidgigt i ryggen og lænden:

Slidgigt i ryggen og lænd m.v. kaldes mere korrekt for arthrose. Arthrose kan defineres som en gruppe overlappende sygdomme, som har forskellig ætiologi, men fører til ensartede biologiske, morfologiske og kliniske følger. “Sygdomsprocesserne omfatter hele leddet, dvs. brusken, den subkondrale knogle, ligamenter, ledkapsel, synovialmembran og periartikulære muskler.” På almindeligt dansk, betyder dette at slidgigt fører til en gruppe velkendte symptomer, som et resultat af en kombination af underliggende faktorer med belastning af leddet. Alle strukturer omkring leddet er påvirket ved arthrose.

Behandling af slidgigt i ryggen:

Det er ikke muligt at fjerne slidforandringer, men symptomer og funktionsevne kan lindres og bedres, selvom du har slidgigt i ryggen eller lænden.

Din kiropraktor kan hjælpe dig med symptomlindring, og ikke mindst vejlede dig om årsag og mulig behandling. Bl.a. kan frigørelse af led med nedsat bevægelighed medføre færre symptomer. Herudover kan bløddelsbehandling og stræk medvirker til øget mobilitet og færre smerter. Kiropraktoren kan også instruere dig i relevante rygøvelser, samt rådgive om aktiviteter du kan ændre på for at mindske smerterne og bedre din funktionsevne.

Arthrose er særdeles udbredt. Langt de fleste af os får gennem livet slidforandringer i én eller anden grad. Således er slidforandringer ganske almindeligt hos ældre. Nogle plages meget af slidgigt, andre ganske lidt. Du kan læse mere om arthrose på Gigtforeningens hjemmeside.

Symptomer:

Afhængig af hvilke strukturer der er påvirkede af slidforandringer /slidgigt i ryggen og lænden, kan patienten også opleve symptomer andre steder end i det specifikke område hvor slidforandringerne er lokaliseret. Nogle af de strukturer, der kan påvirkes af slidforandringer er:

• Discus
• Facetled
• Knogleoverflader, der normalt er dækket af ledbrusk
• Ledkapsel, synovialis og andre bløddele

Slidforandringer i rygsøjlen / arthrose / “slidgigt i ryggen” opleves typisk som smerte, stivhed og bevægeindskrænkning. Herudover kan man ofte opleve lyde fra leddet / “skurren” o. lign. Disse symptomer kan dog også opleves hos raske efter simple belastninger, og kan derfor være vanskelige at skelne fra arthrose. Symptomerne ved arthrose viser sig ofte i perioder, og med svingende intensitet.

Smerterne ved arthrose kan inddeles i belastningssmerter og hvilesmerter. Afhængig af hvor fremskredne slidforandringerne er, kan man ved belastningssmerter opleve den såkaldte belastningstriade: Smerter ved igangsætning > En vis lindring efter kortvarig belastning > Smerter efter fortsat belastning. Hvilesmerter kan opleves, evt. om natten. Generelt er hvilesmerter et tegn på mere fremskreden arthrose.

Ofte opleves “stivhed” i ryggen om morgenen. Det beskrives ofte som at “man lige skal i gang”.

Slidforandringer i ryggen kan i visse tilfælde give symptomer i ben og/eller fødder (arme og/eller hænder/fingre hvis sliddet er lokaliseret til nakken). Dette kan f.eks. være tilfældet ved diskusprolaps eller spinal-stenose. Spinalstenose kan have andre årsager, men er oftest pga. slidforandringer. Symptomerne opstår pga. utilstrækkelige pladsforhold for rygmarven (“central stenose”) eller for en eller flere nerverødder (“foraminal stenose”).  Symptomerne ved central stenose omfatter “neurogen claudicatio”, dvs. en smerte/tyngdefornemmelse i begge ben, specielt sæderegionen, lår og underben. Det udløses typisk ved gang eller i stående stilling, hvor der er naturligt lændesvaj eller bagoverbøjning af ryggen. I værre tilfælde kan benene blive slappe og tunge. Ofte kan smerter ledsages af snurrende fornemmelse i smerteområdet. Ved central stenose opleves oftest lindring ved foroverbøjning af ryggen, f.eks. siddende. Cykling vil derfor ofte kunne udføres uden gener.

Ved foraminal stenose er symptomerne oftest begrænset til den ene side/ben. Det kan minde om discusprolaps, men symptomerne forsvinder ofte i hvile/liggende stilling. Smerter og snurrende fornemmelse opleves ofte ved gang eller stående stilling.

Årsager:

Slidgigt opstår altid som en følge af belastning af leddet. Årsagen er dog multifaktoriel, dvs. skyldes en kombination af flere faktorer. Herunder kan nævnes

• Arvelige faktorer
• Traume, der fører til senere slidforandringer pga. fejlbelastning af leddet
• Medfødte misdannelser, som også giver fejlbelastning af leddet
• m.m.