Behandling af lyskesmerter / lyskeskade:
Behandling af lyskesmerter dækker over et stort antal mulige problemstillinger/diagnoser, herunder tendinopati, slimsækbetændelse, osteitis pubis, “sportsbrok” m.v.. I nogle tilfælde er skadesforløbet langvarigt og i visse tilfælde vanskeligt at behandle.
Lyskeskader ses typisk hos fodboldspillere og ishockeyspillere, hvor der er kraftig og hyppig belastning af hoftebøjere, adduktorer, mavemuskler og muskler på forsiden af låret. Lyskesmerter efter løb er heller ikke ualmindeligt.
Symptomer:
Lyskesmerter eller ømhed i lysken, nederste del af maven eller ind mod skambenet opleves typisk ved løb, spring eller retningsskift. Der kan desuden i nogle tilfælde fremkaldes smerter i lyske ved host eller nys. Der er typisk øget ømhed og stivhed dagen efter fysisk aktivitet.
Der kan være udstrålende smerter til kønsorganer eller lænderyggen.
Der er ikke en decideret udbuling i lysken, da der ikke er tale om et decideret brok.
Symptomerne vil typisk gradvist forværres, idet f.eks. sportsudøvelse er muligt i starten, men efterhånden bliver smerterne så kraftige, at dette ikke længere er muligt.
Behandling af lyskesmerter:
Det er vigtigt at få fastlagt den korrekte diagnose, og dermed også at udelukke andre mulige årsager til lyskesmerter. Behandlingsforløbet kan være langvarigt, i nogle tilfælde op til 6 mdr. Det er vigtigt at man i behandlingsforløbet går gradvist frem med belastning, og typisk vil skaden medføre en periode helt uden deltagelse i den pågældende sport eller aktivitet.
I langdt de fleste tilfælde, er det afgørende at tilstanden behandles med relevant, specifik træning. Træningen består dels af stabiliserende øvelser, samt gradvist mere belastende styrkeøvelser. Du kan få instruktion og vejledning omkring træning og forholdsregler hos kiropraktoren.
Læs på Netdoktor.dk om lyskeskade