Behandling af gigt i ryggen eller nakken

Her kan du læse om behandling af gigt i ryggen. KiroUltra tilbyder grundig undersøgelse ved mistanke om gigt.

Gigtsygdomme omfatter alle medicinske sygdomme i bevægeapparatet, dvs. i knogler, led, ledkapsler, sener, seneskeder og slimsække. De omfatter såvel sygdomme som skyldes inflammation, degeneration/slid, belastning, stofskifte m.m.

Gigt i ryg, nakke og bækken afgrænses i det følgende til et væsentligt mindre område end det ovennævnte, og skal således kun ses som et indblik i de mest typiske gigtsygdomme, der har relation til nakke, ryg og bækken (“aksiale artritter” samt leddegigt).

Aksiale artritter/spondylartritter omfatter gigt- og bindevævssygdomme med påvirkning af det aksiale skelet (dvs. nakke, rygsøjle og bækken). Herunder kan nævnes:

  • Ankyloserende spondylit / Mb. Bechterew
  • Reaktiv artrit
  • Psoriasis-gigt
  • Aksial arthrit forbundet med Crohn’s sygdom og Colitis ulcerosa / enteropatisk artrit

Desuden omtales i dette afsnit rheumatoid artrit (“leddegigt”), da sygdommen kan påvirke nakkens led og bindevæv.

“Slidgigt” / artrose er omtalt på siden Slidgigt i ryggen.

Gigtsygdomme kan i mange tilfælde visualiseres via ultralydsscanning. Dette gælder specielt gigtsygdomme der har påvirkning af andre led, end rygsøjlen. KiroUltra udfører diagnostisk ultralydsscanning.

Eksempler på symptomer ved gigt i ryggen:

  • Ankyloserende spondylit (Mb. Bechterew):
    • Sygdommen påvirker primært rygsøjlens led og evt. også bækkenleddene. Bechterew debuterer typisk inden 40 års-alderen, og ses mest ved det mandlige køn. Patienter oplever rygstivhed, ofte i de tidlige morgentimer. Herudover kan opleves bevægeindskrænkning i brystryg og brystkasse.
  • Reaktiv artrit:
    • Akutte ledsmerter, der topper efter timer eller få dage. Symptomerne er ofte forudgået af urinvejsinfektion, mave-/tarm-infektion eller infektion i øjet 1-3 uger tidligere. Udover påvirkning af bækkenleddet opleves ofte påvirkning af flere led i ben/ankel/fod. Der kan periodevist optræde feber. I visse tilfælde kan man opleve smerter/ømhed omkring senetilhæftninger i albue og achillessene (“Reiter’s syndrom”).
  • Psoriasis-gigt:
    • Patienter med psoriasis i huden kan opleve ledsymptomer, der typisk indtræder i løbet af uger, og ofte påvirker led i knæ, ankel og fod. Klassisk for psoriasis-artrit er påvirkning af fingrenes yderste led (evt. kan også ses negleforandringer). Udover de perifere led kan psoriasis-gigt påvirke de aksiale led, dvs. rygsøjle og bækkenled. Udover ledsymptomer kan nogle opleve symptomer i hud/hårbund, øjne, negle og senetilhæftninger.
  • Aksial artrit forbundet med Crohn’s eller Colitis:
    • Patienter med inflammatorisk tarmlidelse, som f.eks. Mb. Crohn eller colitis ulcerosa har for ca. 20% vedkommende også ledsymptomer. Disse  er dels lokaliseret i perifere led, dels i rygsøjlens led inkl. bækkenleddene. Symptomer i perifere led følger aktiviteten i tarmsygdommen, mens ryg- og bækkensmerter er uafhængige af tarmsygdommens aktivitet. Desuden kan hyppigt opleves smerter/ømhed i tilhæftningen af knæskals-, achilles- eller svangsene.
  • Leddegigt (rheumatoid artrit):
    • Gradvist indsættende ledsmerter (dage til måneder) med stivhed, hævelse og/eller ømhed, samt langvarighed morgenstivhed i leddene. R.A. påvirker typisk håndled, leddene omkring knoerne og fingerleddene, der sidder tættest ved knoerne. Knæ og tåled kan også påvirkes. Leddene påvirkes ofte i begge sider. Selvom R.A. typisk påvirker ovennævnte led, kan sygdommen også påvirke nakkens led, hvilket giver symptomer i form af stivhed, ømhed m.m. R.A. er ofte forbundet med en række symptomer, der ikke er relateret til leddene (inflammation i øjne, lungehinder, hjertesæk m.m.)

Årsager:

  • Ankyloserende spondylit: Årsagen til lidelsen er ukendt. Dog er der stærk association til vævstypen HLA-B27, og der indgår et arveligt element i sygdommen.
  • Reaktiv artrit: Kaldes også “post-infektiøs artrit” idet sygdommen er en immunologisk reaktion på en tidligere infektion, der ikke relateret til et led. Således kan sygdommen opstå efter en tidligere infektion i mave-tarmkanalen (Yersiania, Salmonella, Campylobacter m.m.), urinvejene m.v. (chlamydia) m.m.
  • Psoriasis-gigt: Gigtforandringerne er en reaktion på psoriasis-sygdommen. Der er således stort set altid forudgående hudsymptomer når ledsymptomerne indtræder. Der er en arvelig komponent i sygdommen.
  • Artrit relateret til inflammatoriske lidelser i mave-tarmkanalen, som f.eks. Crohn’s, colitis ulcerosa, cøliaki, Mb. Whipple, samt efter gastrointestinal by-pass, opstår muligvis pga. tarmbakterier eller antigener, der bindes til HLA-B27, og skaber inflammatorisk reaktion i leddene.
  • Leddegigt: Den nøjagtige årsag er ukendt, men en arvelig komponent indgår. De fleste personer med RA har den såkaldte “Rheuma-faktor”. Dette gælder dog ikke alle, og rheuma-faktor findes også hos nogle raske. Også denne sygdom er en autoimmun lidelse.

Behandling af gigt i ryggen:

Kiropraktoren behandler ikke led, der har aktiv inflammation. Man kan heller ikke komme 100% af med en gigtsygdom. Den rette behandling kan dog i mange tilfælde holde symptomerne nede, ligesom progression af lidelsen kan mindskes.

Ved gigt i ryggen, nakke og bækken kan kiropraktoren bidrage til smertelindring, øget bevægelighed og funktionsevne. Bl.a. har ledfrigørende behandling i form af manipulation eller mobilisering oftest rigtig god effekt. Herudover kan kiropraktoren give bløddelsbehandling og instruere i relevante styrke- og udspændingsøvelser som du kan have stor gavn af i det daglige.

Inflammatoriske rygsygdomme skal udredes medicinsk. Har du således nyopståede symptomer, bør du i første omgang opsøge din læge, der vurderer om du skal undersøges nærmere for gigtsygdom. Langt de fleste gigtsygdomme opdages i dag relativt tidligt, og der er således ofte gode behandlingsmetoder, selvom sygdommen er kronisk. Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo bedre den underliggende lidelse er reguleret, jo mindre udtalte vil led- og bindevævsrelaterede symptomer være. Behandlingen er ofte medicinsk, og kan i visse tilfælde være kirurgisk.

 

På Gigtforeningens hjemmeside kan du læse mere om gigt i ryggen.