Behandling af haleben:

Hos KiroUltra kan du få grundig undersøgelse og behandling af dit haleben.

Halebenssmerter, “coccygodonia”, defineres som smerter i haleben eller omkringliggende væv. Dvs. diagnosen omfatter smerter relateret til haleben, overgangen mellem haleben og korsben, samt ligamenter og muskler relateret til disse knogler.

Symptomer:

Smerter og ømhed kan føles direkte ved tryk på halebenet, eller ved leddet mellem hale- og korsben, der tillige kan være hypermobilt. Ledbåndene, der udspringer fra korsbenet kan være meget ømme.  Smerter føles ofte ved længere tids siddende stilling, når man rejser sig fra siddende, ved forverbøjning eller gang.

Årsager:

Coccygodyni har ofte ukendt årsag. De mest almindelige årsager omfatter tryk,  slag, vrid o. lign. til halebenet. Herudover kan smerter opstå efter fødsel. Andre og mere sjældne årsager omfatter medfødte deformiteter, midtstillet discusprolaps, gigtsygdomme, cyster, sygdomstilstande i bækkenet m.m. Endelig kan symptomer skyldes psykiske årsager.

Behandling af haleben:

I første omgang er det vigtigt at få fastlagt om dine smerter udspringer fra halebenet, da rygproblemer kan give smerter, der stråler ned mod kors- og haleben, balder osv. Kiropraktoren kan hjælpe dig med at få fastlagt diagnose, samt med den rette behandling. Manuel behandling 0mfatter evt. frigørelse af leddet mellem hale- og korsben, udspænding af ligamenter, der hæfter til hale- og korsben m.m. Ved indikation kan kiropraktoren ultralydsscanne leddet og vurdere, om der evt. er udtalte slidforandringer m.v. Tilsvarende kan kiropraktoren tage røntgen af halebenet/korsbenet.

Du kan bestille tid til undersøgelse/behandling her

Medicinsk behandling kan bestå i en blokade omkring halebenet eller leddet, i tilfælde af markante smerter eller inflammation. I sjældne tilfælde kan man foretage operation.

 

Læs evt. på Sundhed.dk om halebenssmerter