Kiropraktor knæk – ny forskning om årsagen til knæk-lyden

(kilde: NIKKB.dk)

 

Der er ikke nogen indikationer af, at det at knække fingerled kan føre til leddegigt eller andre langsigtede helbredsproblemer. Tværtimod kan det være et sundhedstegn, at fingrene kan sige knæk. Et nyt nordamerikansk studium af knæklydene i fingerled, som blev offentliggjort i denne uge, har løst gåden om knækket i fingrene.

 

Mange danskere har hørt den, og nogle kan frembringe den. Den mærkelige lyd, der opstår, når folk knækker knoer eller trækker i en finger. Den irriterer nogle og morer andre, og i mange år har man spekuleret i, hvad det var, der udløste den knækkende lyd. Diskussionen af knæklydens oprindelse har stået på siden 1947, hvor forskere plæderede for, at den fremkom ved formationen af det hulrum, der opstår, når fingerled trækkes fra hinanden. I 1971 ændrede den almindelige antagelse sig til, at lyden blev dannet, når en lille boble mellem fingerleddene brast, når leddene blev trukket fra hinanden.

 

Nu har et hold forskere under ledelse af den canadiske professor Greg Kawchuk fra University of Alberta løst gåden, og det er der kommet en videnskabelig artikel ud af. Artiklen forklarer, hvad det er, der sker, når en finger eller en kno bliver knækket og afgiver den specielle lyd.

 

Ifølge det nordamerikanske forskerteam handler det ikke om en bristet boble mellem leddene. I stedet drejer det sig om dannelsen af et hulrum i det øjeblik, man trækker i en finger eller en kno.

 

Forskerne nåede frem til deres konklusion efter at have gennemført et forsøg, hvor man gentagne gange placerede en finger i et fleksibelt rør omviklet med et slags kabel, hvorefter man trak i fingeren for at frembringe knækket. Under forsøget fotograferede man fingeren med et specialkamera både før, under og efter trækket. Billederne viste at separationen af fingerleddene hver gang skabte et lille hulrum, der hurtigt blev fyldt med en form for væskeagtig smørelse.

 

Grundige analyser af billederne i en MRI-scanner efter at have gennemført forsøgene viste, at der fremkommer et hvidt glimt, som forskerne mener, kan være smørelsen, der trækker ind i leddet. Det kan oven i købet have en gunstig effekt, som dog ikke er nærmere afklaret endnu.

 

På baggrund af analyserne konkluderer forskerne bag forsøget, at den karakteristiske knæklyd forårsages af den nævnte hulrumsdannelse.

 

”Nogle mennesker kan knække deres led og andre kan ikke. Vi vil gerne vide hvorfor” siger Professor Greg Kawchuk om forsøget. Og han fortsætter:

 

”Det er lidt som, når der skabes et vacuum. Når leddene pludselig adskilles, er der ikke noget væske, der kan fylde mellemrummet. Det skaber et hulrum, der er forbundet til lyden.”

 

Efter et træk i en finger tager det typisk ca. 20 minutter, før fingeren igen er klar til at blive trukket i. tidligere forsøg har beregnet, at kraften i et fingertræk er stor nok til at kunne skade hårde overflader som knogler, men der findes endnu ikke forskning, der fastslår at regelmæssig fingerknækning kan føre til skade på lang sigt. Det er modstridende oplysninger, og forskerne vil gerne forske yderligere i de potentielle terapeutiske fordele og ulemper ved at knække led.

 

Læs en detaljeret beskrivelse af forsøgene i artiklen Real-Time Visualization of Joint Cavitation, der blandt andet også indeholder billeder, der illustrerer forsøgene og hulrummet mellem fingerleddene, som afgiver den velkendte lyd.

 

Kawchuk GN, Fryer J, Jaremko JL, Zeng H, Rowe L, et al. (2015) Real-Time Visualization of Joint Cavitation. PLoS ONE 10(4): e0119470. doi:10.1371/journal.pone.0119470