Springerknæ / patellatendinopati som diagnose:

“Springerknæ” angiver en såkaldt traktionstendinopati i den proksimale del af ligamentum patellae. Dvs. tilstanden skyldes sygdomstilstand i den del af knæskalssenen, der sidder umiddelbart under knæskallen.

Knæsmerter, patella tendinopati, springerknæ, jumper's knee, knæskalssene, senebetændelse, inflammation knæ

Ved tendinopati kan senevævet være inflammeret, som er tilfældet i akut eller indledende fase. Inflammation kendetegnes ved rødme, hævelse, smerter, varme og/eller nedsat funktion, og er et led i kroppens naturlige helingsproces. Grundet smerter m.m. forsøger man dog oftest at nedbringe inflammationen.

I senere faser, herunder kronisk tilstand, er der typisk ikke inflammation. Her findes derimod degenerative forandringer i senevævet. Tendinopati dækker over seneforandringer med og uden inflammation.

Symptomer på springerknæ:

Smerterne er gradvist tiltagende, og er lokaliseret umiddelbart under knæskallens nederste ende. Smerterne forværres ved aktivitet. Smerterne kan efterhånden udvikles til at kunne mærkes under almindelig gang, og evt. også i hvile.

Evt. kan der opleves hævelse af ligamentet, hvorved dette bliver ømt. Springerknæet kan i nogle tilfælde opleves sammen med betændelse i slimsækken i området (bursitis infrapatellaris).

Årsager:

Springerknæ er en overbelastningsskade, og ses typisk hos sportsfolk, der springer, løber eller sparker meget. Skaden ses således hyppigt i sportsgrene, som volleyball, højdespring, basket, fodbold, sprint m.m.

Udover træningsaktiviteten har underlaget betydning. Cementgulv vil kunne medvirke til udviklingen af springerknæ.

Behandling:

Til fastsættelse af diagnosen, er ultralydsscanning særdeles brugbart. KiroUltra.dk kan udføre scanning, og fastlægge diagnosen, herunder også om der er aktiv inflammation, slimsækbetændelse m.m.

Tendinopatier som springerknæ, har vist sig at respondere positivt på belastning i form af tung eller eccentrisk styrketræning. Det er dog vigtigt at denne træning udføres korrekt. Få den rette vejledning i træning hos kiropraktoren.

Nyere forskning viser mulighed for gode resultater ved såkalt “High Volume Injection” (HVI), hvor der indsprøjtes saltvand samt lokalbedøvelse i senen. Forskning i denne behandling er dog endnu ikke udtømt.

I tilfælde af aktiv inflammation eller bursit, kan det være relevant med en indsprøjtning med binyrebarkhormon.

Hvad kan du selv gøre:

Reagér på symptomerne allerede tidligt. Det er vigtigt at du ikke ignorerer symptomer og fortsætter med samme træningsbelastning, da tilstanden ellers kan forværres. Søg vejledning hos kiropraktoren vedr. forholdsregler og træning.

I tilfælde af markante smerter, kan du indtage smertestillende medicin. Medmindre der er tale om aktiv inflammation, bør du dog ikke indtage NSAID, da dette nedsætter helingsevnen i senen. Er du i tvivl om brugen af medivcin, bør du spørge læge eller kiropraktoren til råds.

Læs mere om springerknæ på Sundhed.dk