Slidgigt i foden, anklen eller tæerne, som diagnose:

“Slidgigt” (artrose, osteoartrose) betegner degenerative forandringer omfattende et led, inklusiv ledbrusk, underliggende knogle, ledkapsel, ledbånd, synovialmembran og relaterede muskler.

Betegnelsen “slidgigt” er egentlig misvisende, da der ikke er tale om en inflammatorisk bindevævslidelse, som de egentlige gigttilstande. For nemheds skyld, anvendes “slidgigt” dog i det følgende.

Slidgigt opstår som følge af langvarig eller uhensigtsmæssig belastning af leddet, og starter med påvirkning af ledbrusken. Senere i forløbet vil knogle og andre strukturer kunne påvirkes.

Slidgigt inddeles i “primær” og “sekundær” form:

  • Primær (“idiopatisk”): Slidgigten opstår uden forudgående påvirkning. Denne form har en betydelig arvelig komponent. Stort set alle vil med alderen udvikle slidgigt i et eller flere led, dog med varierende symptomintensitet
  • Sekundær: Ved sekundær artrose opstår slidforandringerne som følge af andre udløsende faktorer. Fælles for disse er, at de påvirker leddet, så dettes funktion ikke længere er optimal. Eksempler på udløsende faktorer er tidligere traume (fraktur, ledbåndsskader m.v.), instabilitet eller instabilitet i leddet, eller inflammatoriske tilstande, som f.eks. leddegigt (rheumatoid artrit) m.v.

Symptomer på slidgigt i foden:

Slidgigt i foden opleves typisk med symptomer, der varierer i intensitet og udbredelse:

  • Smerter
  • Stivhed
  • Hævelse (evt. rødme og varme)
  • Bevægeindskrænkning
  • Fejlstilling
  • Instabilitet
  • Funktionstab
  • “Skurren”, lyder fra leddet
  • M.v.

Smerter opleves indledningsvist primært ved belastning, og følger typisk den klassiske smerte-triade: Smerter/stivhed ved igangsætning -> færre smerter når man er i gang -> tiltagende smerter ved vedvarende belastning.

Årsager:

Slidgigt i foden er oftest en følge af tidligere traume (f.eks. fraktur), fejlstilling, instabilitet eller inflammatoriske processer (leddegigt m.v.). “Primær” slidgigt, som er den mest almindelige form i f.eks. knæ og hofte, er således sjælden i foden. En enkelt undtagelse er storetåens “grundled”, dvs. leddet mellem den inderste tå-knogle (phalanx) og yderste mellemfodsknogle (metatarsal), hvor der hyppigt ses slidforandringer uden de nævnte årsager.

slidgigt i foden, slidgigt i storetå, slidgigt i tæer, slidgigt i anklen

Behandling:

Slidgigt i foden og slidforandringer generelt, kan ikke fjernes som sådan. Dog kan man i mange tilfælde lindre og begrænse symptomerne herfra. Kiropraktisk behandling består i at opretholde/bedre leddets bevægelighed, der dermed vedligeholder funktionsevnen og begrænser processen med udvikling af yderligere symptomer. Behandling vil endvidere bestå af grundig information om forholdsregler, samt instruktion i specifikke træningsøvelser, der vedligeholder funktionsevnen gennem bevægelighed og muskelstyrke.

Ved markante smerter kan det være relevant at tage smertestillende medicin. Er du i tvivl om brugen, spørg da din kiropraktor eller læge til råds.

Ved udtalt slidgigt kan operation overvejes.

Hvad kan du selv gøre:

Få stillet den korrekte diagnose! Dine symptomer kan skyldes andre årsager, og den korrekte behandling kan derfor variere. Kiropraktoren er uddannet til at stille den korrekte diagnose. Kiropraktik & Ultralyd udfører endvidere diagnostisk ultralydsscanning, der kan påvise slidforandringer i ankel, fod og tæer.

Det er vigtigt at du opretholder bedst mulig bevægelighed i dine led, samt styrker dine muskler. Indskrænket bevægelighed og nedsat muskelstyrke er typiske følger af slidgigt, og vil indskrænke din funktionsevne i dagligdagen.

Læs om slidgigt i foden og anklen på Sundhed.dk