Pronation og supination – diagnose?:

Pronation og supination indgår som en naturlig del, ved fodens afvikling af skridt under gang og løb. Begreberne dækker over:

  • Pronation:  Består af flg. del-elementer:
    • Eversion af hælen: (bunden af hælen bevæges udad/lateralt i fht. toppen)
    • Abduktion af forfoden: (Forfoden drejer udad i fht. bagerste del af foden)
    • Dorsifleksion i anklens led (subtalar- og talocruralleddene, foden vipper opad)
    • Samtidig sker en indadrotation af underbenet i fht. foden.
  • Supination:
    • Inversion af hælen
    • Adduktion af forfoden
    • Plantarfleksion af subtalar- og talocruralled
    • Samtidig sker en udadrotation af underbenet i fht. foden.

pronation og supination, pronation, supination

I den naturlige gangcyklus (og løbecyklus) gennemgår foden 2 overordnede faser: Standfase og svingfase. I standfasen, hvor foden har kontakt med underlaget, inddeles i

  • Hæl-isæt (heel strike)
  • mid-stance
  • Tå-afsæt (toe-off)

I løbet af den samlede standfase gennemgår foden naturligt forløbet (supination ->) pronation -> supination.

Supination har til formål at spænde op i fodens mediale fodbue, og danne en stabil struktur i foden. Dette bruges indledningvist i landingen (heel strike), men primært ved afsæt, hvor energien fra fodens og underbenets muskulatur og sener, bedst muligt omdannes til bevægelse.

Pronation sker i standfasens midterste del, og har en støddæmpende funktion. Dette er vigtigt for at absorbere den energi, der overføres fra underlaget til fod/ben gennem gang eller løb.

Pronation og supination er altså vigtige og uundværlige elementer ved gang og løb!

Ved overdreven eller unormal pronation / supination kan der muligvis opstå problemer eller skader.

pronation og supination, pronation, supination

Symptomer:

En række symptomer og skader forbindes ofte med over-supination og -pronation. Bl.a. kan nævnes

Det bør dog bemærkes, at sammenhængen mellem pronation/supination og de nævnte diagnoser i de fleste tilfælde ikke kan verificeres med sikkerhed, da mange andre faktorer kan have indflydelse.

Årsager:

Over-pronation kan have forskellige former. F.eks. skelner man mellem

  • Forøget pronation: Selve graden af pronation er øget, dvs. stillingen af fodens og anklens knogler er unormalt ændret, hvorved fodens mediale svangbue afflades mere end det naturlige niveau
  • Forlænget tidsrum, hvori pronationen sker: Selve fodens stilling under pronation kan være normal, men pronationsfasen er forlænget, hvilket også øger belastningen af bl.a. svangsenen, og mindsker energioverførslen i afsættet
  • Forkortet tidsrum indtil maksimal pronation indtræder: Her indtræder pronationen for hurtigt, hvilket giver et pludseligt, forøget stress på bl.a. svangsenen. Visse studier viser at denne form for over-pronation er den primære faktor i udviklingen af skinnebensbetændelse.

Over-supination: Kan i teorien også inddeles i samme udformninger, som under over-pronation. Her er der dog typisk tale om at foden forbliver i supination gennem hele standfasen. Herved opnås ikke den nødvendige støddæmpning i foden. Desuden sker ikke den nødvendige udadrotation af skinnebenet, som er en naturlig del af bevægelse i underkroppen.  Dette kan sandsynligvis være medvirkende i udvikling af løberknæ.

Der er udført talrige studier om betydningen af over-pronation og -supination mht. risikoen for at udvikle skader. Mange af disse studier er dog af lav kvalitet, og der er stadig stor debat om betydningen af unormal pronation/supination.

Behandling:

Normal pronation og supination skal ikke behandles. Ved over-pronation eller -supination, hvor man med overvejende sikkerhed kan påvise dette som skadens årsag, er der flere behandlingsmuligheder. Det er dog vigtigt at fastlægge den korrekte diagnose. KiroUltra.dk udfører grundig undersøgelse af dig, og tilbyder en detaljeret løbestilsanalyse, der kan vurdere skadens årsag og omfang. Bemærk, at simple løbestilsanalyser, der kun filmer dig bagfra, muligvis er utilstrækkelige.

I mange tilfælde vil specifikke træningsøvelser være afgørende for at afhjælpe dit problem. KiroUltra.dk kan instruere dig i øvelser.

I visse tilfælde vil fodtøj sandsynligvis have en vigtig rolle. Desuden kan det være relevant med specielle indlæg i skoene. Begge dele har til formål at sikre naturlig afvikling af bevægelse i fod og ankel, samt yde passende støtte og støddæmpning.

Hvad kan du selv gøre:

Få fastlagt årsagen til dit problem. Muligvis er pronation og supination slet ikke årsagen. Opsøg professionel hjælp til at få stillet diagnosen.

Oprethold god styrke og bevægelighed i ryg, balder, lår og underben! Har du brug for hjælp til dette, kan du spørge kiropraktoren til råds.