Slidgigt i fingre, håndled og albue som diagnose:

Slidgigt / artrose dækker over slidforandringer relateret til et led, og kan omfatte hele leddet, dvs. brusk, subkondral knogle, ligamenter, ledkapsel, synovialmembran og periartikulære muskler.

Artrose er meget almindeligt. Stort set alle får gennem livet slidforandringer i én eller anden grad. Nogle plages meget af slidgigt, andre ganske lidt.

Slidforandringer i albuens led sker i de fleste tilfælde pga. et tidligere traume, f.eks. knoglebrud, eller “ledmus”. I håndleddet opstår slidgigt også primært efter fraktur eller ledbåndsoverrivning.

Artrose i fingrene rammer typisk tommelfingerens grundled, samt fingrenes mellemste led. Særligt i tommelfingeren ses hyppigt slidforandringer.

slidgigt i fingre, slidgigt i fingre, håndled og albue, artrose i fingre, slidgigt kiropraktor

Symptomer:

Afhængig af hvilke strukturer der er påvirkede af slidforandringer, kan patienten også opleve symptomer andre steder end i det specifikke område hvor slidforandringerne er lokaliseret.

Slidforandringer / “slidgigt” opleves oftest i form af som smerte, stivhed og bevægeindskrænkning. Herudover kan man ofte opleve “skurren” o. lign. Symptomerne ved arthrose viser sig ofte i perioder, og med svingende intensitet. Et klassisk symptom er den såkaldte belastningstriade: Smerter ved igangsætning -> lindring efter kort tid -> tilbagevenden af smerter ved fortsat aktivitet.

Smerterne ved artrose kan inddeles i belastningssmerter og hvilesmerter.  Generelt er hvilesmerter et tegn på mere fremskreden arthrose.

Årsager:

Slidgigt skyldes uhensigtsmæssig / langvarig belastning af leddet. Årsagen er dog oftest en kombination af flere ting, bl.a.

  • Arvelige faktorer
  • Traume, der fører til senere slidforandringer pga. fejlbelastning af leddet
  • Medfødte misdannelser, som også giver fejlbelastning af leddet
  • Ensidigt eller belastende arbejde

Behandling:

Det er ikke muligt at fjerne slidgigt i fingre, håndled og albue. Dog kan andre årsager ligge til grund for dine symptomer. KiroUltra.dk kan fastlægge diagnosen og anvender bl.a. diagnostisk ultralydsscanning til dette, som er oplagt til at påvise artrose i albue, håndled og fingre.

Din kiropraktor kan hjælpe dig med symptomlindring og vejledning. Ledfrigørelse, bløddelsbehandling og stræk medfører færre symptomer. Kiropraktoren kan instruere dig i øvelser, der medvirker til at opretholde bevægelighed i de slidte led.

I visse tilfælde kan operation være relevant.

Hvad kan du selv gøre:

Få stillet den korrekte diagnose! Dine smerter kan have anden årsag end artrose.

Ofte vil der kunne opleves symptomlindring ved brug af smertestillende medicin, herunder NSAID. Nogle studier har påvist tendens til positiv effekt af glucosamin, fiskeolie m.m. Evidensen er dog spinkel.

Læs mere om slidgigt på Gigtforeningens hjemmeside