Senebetændelse og ledbåndsskader m.v. som diagnose:

Arm og hånd er sammensat med stor kompleksitet, og indeholder en lang række led, muskler, sener, ledbånd/ligamenter m.v. På denne side kan du læse om et udvalg af diagnoser relateret til sener (forbinder muskel med knogle) og ledbånd/ligamenter (forbinder knogler), i albue, håndled og fingre.

“Læsion” angiver en skadestilstand i vævet. Denne kan være i form af hel eller delvis overrivning, stræk m.v. (traumatisk, pludselig) eller i form af vævsforandringer som tendinopati, tenosynovit (overbelastning, inflammation o. lign.). Denne inddeling er ikke præcis, og der findes overlap mellem de nævnte, ligesom der findes andre tilstande. Generelt vil en traumatisk læsion medføre inflammation, ligesom en overbelastning på sigt kan føre til overrivning.

Senebetændelse og ledbåndsskader, ledbånd, overrivning ledbånd, forstrækning finger, volar plade ruptur

 

seneskade, partiel ruptur, golfalbue, tennisalbue, pronator teres, klatring, climbing

 

  • Traumatiske læsioner og sener og ledbånd i albue, håndled og fingre omfatter bl.a.
    • Hel eller delvis overrivning af den distale bicepssene
    • Do. af tricepssene
    • Do. af håndleddets/fingrenes bøje- og strækkesener
    • Do. af sideledbånd o. lign. i albue og håndled
    • M.v.
  •  Overbelastningstilstande i sener og ledbånd er f.eks.

Årsager:

    • Traumatiske læsioner:
      • Distale bicepssene: Pludselig eller kraftigt træk i underarmen med bøjet albue, eller ved kraftig indadrotation (pronation) af underarmen, hvor denne forsøges udadroteret.
      • Tricepssenen: Pludselig, kraftig belastning af overarmens bagerste muskulatur, f.eks. ved fald bagover, hvor der tages fra med hænderne, mens armene er let bøjede.
      • Fingrenes sener: Kraftigt ryk i fingeren, hvor denne strækkes (eller bøjes mod modstand), f.eks. en hunds ryk i hundesnoren mens denne holdes med bøjede fingre.
      • Sideledbånd i albuen: Bl.a. ved ledskred i albuen, der altid medfører læsion af ledkapsel og sideledbånd, og evt. også kan medføre fraktur.
    • Overbelastningstilstande:
      • Seneskedehindebetændelse i fingersenerne:  Tenosynovit, dvs. patologiske forandringer i seneskeden kan opstå af forskellige årsager, herunder:
        • langvarig, gentagen, ensartet aktivitet med brug af fingeren
        • gigtsygdomme
        • graviditet
        • følge af traumatisk påvirkning

Behandling:

Uanset om der er tale om senebetændelse og ledbåndsskader, overbelastning eller traumatisk påvirkning  osv., er det vigtigt at få fastlagt diagnose og skadens omfang. Årsagen og dermed diagnosen kan være anderledes end forventet, og den rette behandling afhænger af diagnosen. Diagnostisk ultralydsscanning, der tilbydes af KiroUltra.dk, er oplagt til at diagnosticere senebetændelse og ledbåndsskader.

Afhængig af skadens omfang kan behandling omfatte aflastning, øvelsesterapi, bløddelsbehandling, steroid-indsprøjtning, operation m.v. Dysfunktionel ledfunktion kan desuden behandles med ledfrigørende behandling.

Læs mere om senebetændelse og ledbåndsskader her: senebetændelse på Netdoktor.dk eller ledbåndsskader på Sundhed.dk