Kiropraktor i København K - KiroUltra.dk

Menu

 

Overbelastning / inflammation i skulderen

Diagnoser:

Her kan du læse om smerter og skader i skulderen, der skyldes overbelastning og/eller inflammation (“ikke-bakteriel betændelsestilstand” i vævet). Disse omfatter bl.a.

  • Slimsækbetændelse / bursit
  • Inflammation eller sygdom i sene eller seneskede / tendinopati, peritendinit, tenosynovit
  • Inflammation eller sygdom i ledkapslens væv / synovit

Symptomer:

Ved slimsækbetændelse i skulderen (subacromiel bursit) vil der være markante smerter på forsiden og oversiden af skulderen, og evt. udstråling til overarmen. Smerterne forværres ved bevægelse, og der opnås derfor størst lindring ved at holde skulderen i ro. Forside/overside af skulderen, svarende til slimsækkens placering, er særdeles øm ved berøring. Herudover kan symptomerne minde en del om impingement, og subacromiel bursit kan da også være en af årsagerne til dette, eller en følge heraf.

Tendinopati, eller patologiske forandringer i senevævet, dækker over såvel tilstande med aktiv inflammation, som kronisk sygdomstilstand i senen uden aktiv inflammation, men f.eks. forkalkning, smårupturer, fortykkelse i senen. Symptomerne her spænder fra perioder med markante smerter – typisk ved aktivitet – til stort set ingen smerter. Tendinopati i skulderen rammer ofte supraspinatussenen eller den lange bicepssene. Ved langvarig tendinopati kan senens tilstand forringes så meget, at den brister helt eller delvist


Seneskedehindebetændelse (tenosynovit) kan forekomme omkring den lange bicepssene, som udspringer fra skulderbladets ledflade. Symptomerne kan minde om tendinopati, giver typisk forværring af smerterne når bicepsmusklen aktiveres under fremadføring/løft af armen. 

Synovit betegner betændelsestilstand i det synoviale væv, som indgår i ledkapslen. Synovit ses typisk ved leddet mellem kraveben (clavicula) og skulderhøjde (acromion) – a/c-leddet, eller leddet mellem overarmsknogle og skulderblad (g/h-leddet). Sidstnævnte ses f.eks. ved “frossen skulder” og flere gigtsygdomme. Synovit kan give kraftige smerter ved kun små bevægelser. Desuden er leddet særdeles ømt ved berøring (a/c-leddet). 

Årsager:

Inflammation og sygdomstilstand i sene, seneskede, slimsæk eller synovialis kan opstå af forskellige årsager. Tendinopatier, peritendinit og slimsækbetændelse opstå bl.a. ved

  • ensidigt, gentagent arbejde (male lofter, klippe hæk, svømning, vægtløftning m.m.)
  • slidforandringer / ekstra knogledannelse omkring acromion o. lign. Slidforandringer opstår gradvist over lang tid, og kan påvirke senevævet med smårupturer, forkalkning m.m. 
  • Gigtsygdomme, f.eks. leddegigt
  • Stofskiftesygdomme, f.eks. sukkersyge, kan også forårsage de nævnte tilstande. 

Behandling:

Ultralydsscanning af skulderen er særdeles egnet til at vurdere om der er tale om overbelastning / inflammation, ruptur, impingement m.v. Kiropraktik & Ultralyd kan scanne din skulder og fastlægge diagnosen, hvorved behandlingen af dine smerter kan målrettes optimalt. 

I tilfælde af aktiv inflammation er det relevant at behandle med antiinlammatorisk medicin (NSAID) i en periode for at fjerne inflammationen. Det kan også være relevant at lægge en blokade med binyrebarkhormon. Spørg din kiropraktor eller læge til råds.

Ved slimsækbetændelse med væskeansamling kan det være relevant at dræne slimsækken for overflødig væske, da det bl.a. medfører begrænsning af de i forvejen nedsatte pladsforhold i området. En blokade er også her relevant.

Uden aktiv inflammation, er det vigtigt at genoptræne og forebygge tilbagefald/forværring af skaden. Her er det vigtigt dels at stimulere senevævet til at gendannes, dels at styrke skulderens stabiliserende muskulatur. I flere tilfælde er det også relevant at lave udspænding og mobilisering af relevante områder, for at sikre fri og optimal bevægelse i skulderleddet. Din kiropraktor kan hjælpe dig med dette.

I enkelte tilfælde er operation relevant. Dette gælder f.eks. hvis smerter skyldes ekstra knogledannelse, der begrænser pladsforholdene, eller hvis der er tale om en akut skade, hvor andre strukturer er blevet beskadiget. Kiropraktoren kan vurdere om du bør udredes kirurgisk med henblik på eventuel operation.

Hvad kan du selv gøre:

Få fastlagt årsagen til dine smerter! Undgå aktiviteter, der provokerer smerterne. Indtag evt. smertestillende / antiinflammatorisk medicin. Er du i tvivl om brugen af medicin, bør du spørge din kiropraktor eller læge til råds. Træning – både rehabiliterende og forebyggende er vigtig! Få instruktion i de korrekte øvelser af kiropraktoren.