Menu

 

Piskesmæld / “whiplash”

Diagnose:

Piskesmæld er ikke en egentlig diagnose, men angiver en skadesmekanisme, en risikofaktor og et sygdomsbegreb, på samme tid. 

Piskesmældsskader kan inddeles på flere måder, bl.a. efter udstrækningen af skaden, som kaldes “WAD” (Whiplash Associated Disorder):

  • WAD, grad 1: Ingen indskrækning af bevægeudslag, ingen ligamentøs skade, ingen neurologiske udfald.
  • WAD, grad 2: Nogen indskrænkning af bevægeudslag, ingen ligamentøs skade, ingen neurologiske udfald.
  • WAD, grad 3: Nogen indskrænkning af bevægeudslag, ligamentøs skade, evt. neurologiske udfald.
  • WAD, grad 4: Udtalt indskrænkning af bevægeudslag, ligamentøs instabilitet, neurologiske udfald, mulig fraktur eller forskydning af discus.

WAD 1 og 2 er langt de hyppigst forekommende. Er der mistanke om WAD 3 eller 4 skal der som minimum udføres røntgen af nakke-rygsøjlen, men oftest også CT-scanning af nakken og evt. hjernen. 

Symptomer:

Symptomerne afhænger af skadens omfang. Patienten har muligvis ikke en opfattelse af skaden, umiddelbart efter hændelsen. Få minutter efter vil man dog typisk opleve ubehag i nakken, evt. med kvalme. Gradvist vil nakken føles mere stiv og øm, hvorved man får fornemmelsen af nedsat bevægelse i nakken. Nakkesmerterne kan trække ud i skuldre, arme og fingre. Opleves en skarp, lokaliseret smerte, skal man være opmærksom på risikoen for fraktur og opsøge skadestue hurtigt. 

Hovedpine opleves hyppigt i forbindelse med, og efter piskesmæld. Den kan minde om spændingshovedpine, men i øvrigt være uspecifik. Læs i øvrigt her om akut opstået hovedpine.

I nogle tilfælde opleves følelsesløshed eller snurren/prikken i nakke, skuldre, arm(e) eller fingre. Der kan opleves synsforstyrrelser af forskellig karakter, synkebesvær, kvalme og opkast. Oplever du nogle af disse symptomer, bør du opsøge skadestue, læge eller vagtlæge. 

I mange tilfælde vil de initiale symptomer aftage efter 3-7 dage. Herefter kan opleves en periode med eller uden ømhed, hovedpine m.m. Det er ikke ualmindeligt at disse symptomer kan være tiltagende på et senere tidspunkt. Ca. 10% oplever vedvarende symptomer, oftest i form af kroniske nakkesmerter. 

Årsager:

“Piskesmæld” beskriver den typiske bevægelse, som nakken/hovedet udsættes for på skadestidspunktet. Oftest er der tale om hurtig bagoverbøjning af nakken (f.eks. ved påkørsel bagfra i bil). Dette afløses af en efterfølgende foroverbøjning i nakken. Piskesmæld kan dog også ske som en sidelæns bevægelse, f.eks. ved påkørsel fra siden, eller ved fald på skulder/arm. 

Ved piskesmældet kan opstå forskellige skader i vævet, bl.a.

  • Forstrækning/læsion/afrivning af ledbånd og ligamenter
  • Forstrækning af nakke- og halsmuskler
  • Beskadigelse af ledbrusk,  disci eller ledkapsler
  • Fraktur af nakkehvirvler
  • Hjernerystelse, kontusion af rygmarv og nerverødder
  • Forstrækning/læsion af perifere nerver eller nervepleksus

I mange tilfælde hvor der ikke er fraktur, vil man således ikke kunne se noget på røntgen, CT- eller MR-scanning. Dette er en af årsagerne til at det er vanskeligt at stille diagnosen. 

Behandling:

Kiropraktoren kan rådgive dig omkring genoptræning, aktivitetsniveau m.m., bl.a. ved at anvise dig specifikke øvelser. Herudover vil kiropraktoren undersøge og evt. behandle muskler og led i nakke, skuldre og brystryg, som kan være påvirket efter skaden. Det er vigtigt at du hurtigt kommer i gang med øvelser. Patienter med kroniske nakkesmerter efter whiplash vil oftest have gavn af regelmæssig kiropraktisk behandling i en periode, som gradvist forsøges afløst af øvelser og træning.

Hvad kan du selv gøre:

Generelt kan man ikke anbefale patienten at være sengeliggende, bære halskrave eller på anden måde blive passificeret. Visse studier viser at dette kan forlænge sygdomsprocessen, hvis halskrave andendes ud over de første 48 timer. Hvis man alligevel anvender halskrave, bør denne være af blød type, dvs. tillader bevægelse, og den bør kun anvendes et kort tidsrum dagligt, og højst et par uger. Formålet er udelukkende at give let aflastning til de ømme muskler, f.eks. sidst på arbejdsdagen.

Således anbefaler man at patienter med piskesmæld skal aktiveres hurtigst muligt! Du bør ligeledes udføre specifikke, anviste øvelser til nakke, skuldre osv. Dette bør påbegyndes 2-4 dage efter skaden. 

Du kan i den akutte fase (ca. 48 timer) indtage smertestillende medicin (paracetamol, NSAID). Er du i tvivl om brugen af dette, så spørg lægen til råds. Herudover kan du anvende is-behandling. Efter den akutte fase kan varme ofte give lindring til ømme muskler.